
Yoyo
tour
'26


Se vores korte videoer af de forskellige tricks og bliv en ægte Yoyo Master
Øvelse gør Master!
TRICKS
The Basics
Sådan holder du din yoyo
I denne lille animerede video kan du se, hvordan du holder yoyoen rigtigt i hånden så du kan kaste den rigtigt og nemmere lave alle de forskellige tricks.
TRICK #1
“Spin“
Hold håndfladen opad og kast yo-yo’en i en bue nedad.
Hold armen og hånden helt stille. Så snart du har sluppet yo-yo’en, i det øjeblik hvor yo-yo’en når enden af snoren, skal den spinne (snurre rundt) før den vender tilbage.
Hvis du vil have yo-yo’en op igen, før den kommer af sig selv, skal du give et lille ryk i snoren.
TRICK #2
“Satellitten“
Kast yo-yo’en hurtigt fremad med håndfladen nedad. Lad være med at gribe den, når den kommer tilbage, men vrid håndleddet i en drejende bevægelse, så yo-yo’en tager en ny tur.
Hold hele tiden armen strakt ud foran dig og vrid håndleddet. På den måde kan du få satellitten til at kredse, så længe du vil.
TRICK #3
“Jorden Rundt“
Jorden rundt. Kast Yo-Yo’en fremad med et kraftigt spin. I stedet for at lade den falde lodret ned, fører du håndleddet rundt i en cirkel, så Yo-Yo’en bevæger sig hele vejen rundt i en bane omkring dig - ved siden af dig. Hold armen i samme placering og lad Yo-Yo’en blive ved med at spinne, mens den følger cirklen. Når den har været hele vejen rundt, giver du et lille ryk i snoren, så Yo-Yo’en vender tilbage til hånden.
TRICK #4
“Vuggen“
Kast en hurtig spinner. Stræk venstre arm ud foran dig til midten af snoren. Du skal have spredte fingre og håndleddet skal være nedad.
Brug din kastehånd til at lægge snoren rundt om din anden hånd. Tag fat med kastehånden i snoren ca. 10 cm over den spindende Yo-Yo, og drej hænderne rundt så snoren danner en vugge, som Yo-Yo'en gynger i.
YoYoen må ikke ramme siderne. Lad den gynge nogle gange frem og tilbage før du fjerner den hånd, du ikke kastede med, så Yo-Yo'en falder ned. Herefter vender den selv tilbage til kastehånden.
TRICK #5
“Eifeltårnet“
Få en masse spin på Yo-Yo’en.
Hold din kastehånd frem som hvis du satte den på en væg. Saml dine øverste fingre men lad tommelfingeren stritte til siden.
Hånden du ikke kastede med føres udenom snoren og med pegefingeren trække du snoren tilbage i retningen hvor hånden kom fra. Samtidig med du trække med pegefingeren skal du gribe fat om snoren med kastehåndens tommelfinger. Det ligner lidt at du skyder med bue og pil.
Skab en løkke med den hånd du ikke kaster med, således at både din tommelfinger og pegefinger stikker igennem.
Snoren må gerne danne et kryds og ligne et timeglass. Før tommelfingeren og pegefingeren hen til snoren der hænger fra kastehåndens tommelfinger. Grib med pegefingeren og træk igennem løkken. For at forme tårnet drejer du din kastehånd nedad så den til sidst er under den anden.
Lav tricket ekstra lækkert ved at holde den sidste stump snor ved YoYo’en mellem din langefinger og pegefinger.
.png)
OBS! Mange af disse tricks er “picture-tricks” hvor du kan øve dig med en sovende Yo-Yo. Først når du er nogenlunde klar til full-on Yo-Yo action kan du smække power på dit spin og udføre tricket som den champ du er blevet.
Det går op og ned når du øver dig til at blive mester. På din Yo-Yo rejse har du en rundtosset legekammerat der altid er klar til at komme med ud og med hjem for vise hvad du har lært.


Yoyo Tour '26
er sponseret af:

